”Vi kan godt snakke om, hvad der er fornuftigt at gøre lige nu Lars, men når vi har sluttet samtalen, kan du en halv time efter gå ind og gøre det modsatte af, hvad vi har aftalt, for du er forelsket og kan ikke høre andet!”. (citat Gunnar Ørskov)
Når virkeligheden og dagligdagen kommer snigende, efter at den første forelskelse aftager, kan vi igen begynde, at se og høre omverden. Kæresten kommer ned fra det pedestal vi har sat dem op på og bliver igen menneskelige – med de fejl og mangler der nu er. Vi forstår måske ikke, hvorfor det vi var blevet forelsket i, ikke er der mere. Hvad blev der af de dybe samtaler, fantasierne og erotikken ?.
Som udgangspunkt forelsker vi os i en person, der har de personlige egenskaber, vi syntes vi selv mangler og som vi ubevidst har savnet. Alle disse krav, ønsker og længsler overføre vi, til den vi forelsker os i, uden at de dog kan give dig det, du i virkeligheden ønsker.
Hverdagen kommer tilbage og vi får for travlt med egoistiske behov og glemmer helt hinanden, måske endda lysten til hinanden seksuelt. Fordi vi nu lever sammen tror vi samtidig, at vi ved, hvad den anden tænker og føler. Kærligheden kommer virkelig på prøve.
Vi skal lære, at elsker de forskelligheder, vi begge bringer ind i parforholdet og netop se det som en udvikling, at vi før har levet vidt forskellige liv. Vi skal lære, at skabe et fællesskab og igen lære at kommunikere.
Det handler dybest set om, at få forventninger og virkelighed til at mødes.
Lars Graagaard