SupervisionEn kort beskrivelse af en arbejdsmetode til nytænkning om, vedligehold og sikring af det professionelle hjælpermiljøs kompetence. Når man arbejder i et professionelt hjælpermiljø, er det en absolut nødvendighed og helt centralt, at holde sit professionelle værktøj optimeret. Dette gælder specifikt for den personlige indsigt i egne kompetencer, samt kendte eller mindre genkendelige oplevede begrænsninger (erfaringer). Hvor målet er afdækning af organisationens ressourcer og begrænsninger, og hvor ønsket er personaleudvikling, er supervisionen en egnet tilgang til den enkelte medarbejder og dennes rolle i relationen til organisationens øvrige medlemmer. Supervisionen vil kunne afdække mønstre og roller i de indbyrdes relationer som måtte vise sig at være gavnlige eller uhensigtsmæssige i forhold til en opstået frustration eller egentlig konflikt. Supervisionen vil sammenholdt med andet målrettet arbejde omkring personaleudviklingen, kunne sikre grundlaget for det forestående arbejde i organisationen til gavn for produktivitet og trivsel. En væsentlig faktor i supervisionen er, at personen (supervisanten) får klarhed over egne personlige reaktionsmønstre. At få en klarhed og en dybere forståelse for egne følelser, mønstre og reaktioner i forhold til de problemstillinger den enkelte konfronteres med i relationen med et andet menneske eller gruppe. En anden væsentlig faktor i supervisionen er at få en dybere forståelse og indsigt i det menneske eller den relation man indgår i - at komme lidt over i den andens position for at forstå. Man kan vælge at indsætte udviklingen i supervisionen faser. Forberedelsesfasen: I denne fase oplever personen - eller har personen en fornemmelse af, at noget belaster, noget virker utilfredsstillende og besværligt. Der er en frustration. Ofte er frustrationen ikke helt tydelig og det kan være svært at definere hvad det egentlig er der trykker – men noget er galt. Inkubationsfasen: I denne fase, er det meningen, at problemet skal hvile. Når problemet med tiden bliver mere klart skal det lagres. Det er intentionen med inkubationstiden. At problemerne ikke bare er skubbet væk, men tilsyneladende er aktive indeni os, ser vi når disse problemer dukker op i mange sammenhænge. Dette at problemerne er aktive i os, gør dem til tider besværlige. Problemerne er ikke lagret, men potentielt klar til at blive aktive i mange sammenhænge. Ofte sammenhænge som kan overraske. Indsigtsfasen: Her dukker svarene op. Der er tilsyneladende flere måder indsigten kan komme på. Èn er et naturligt led i en jævn fremadskridende proces. En anden hvor løsningen kommer brat som en åbenbaring. Sammenholdt med ovenstående kan supervisionen ses som et professionelt forum, der skaber plads til det, den professionelle hjælper eller andre i organisationen ellers er alene med. Under supervisionen kan man dele vanskelige situationer fra det daglige arbejde med andre, finde rum til oplevelsen af at være sårbar og søgende, samt grundlag for at finde nye måder at håndtere stress og belastninger på. (inspiration fra Wengel 2005) September 2012 Erling Grünfeld
|