Stressreaktion er beregnet på, at gøre kroppen i stand til at overkomme det forestående problem for så at falde tilbage til normaltilstanden igen.
Den "sunde stress"
Man bliver ikke syg af kortvarig stress - tværtimod. Kortvarigt stress forårsaget af en given udfordring, som passer til ens niveau og kompetence på det område, omtales af mange stressforskere som "positiv stress". Det kunne være en eksamen, en særlig vigtig præsentation på kontoret eller den afgørende fodboldkamp om mesterskabet. Den slags stress får en til at yde sit bedste og er fordrende for ens udvikling som menneske.
Den usunde stress, som ikke forsvinder
Problemet opstår, hvis man har en stressende hverdag. Tærsklen for, hvornår vi føler os stressede, er meget individuel - nogen tåler meget, mens andre kun tåler lidt stress. Men når vi konstant er udsat for stress, får kroppen ikke tid til at falde tilbage til normalsituationen, og der opstår kronisk høje niveauer af stresshormoner i blodet. Denne tilstand er meget hård for kroppen, som til sidst ikke kan klare det mere.
Tegn og symptomer på stress
Stress indvirker på hele organismen og giver derfor både fysiske og psykiske symptomer. Nogen mærker de fysiske tegn først, f.eks. smerter, træthed, hjertebanken og maveproblemer, mens andre først bemærker psykiske symptomer som f.eks. irritabilitet, rastløshed, søvnløshed, hukommelsesproblemer og måske lavt selvværd.
Depressioner ses relativt hyppigt som en følge af stress. Mange taler i den forbindelse om "udbrændthed", som er en udmattelsesdepression med de tilhørerne stresssymptomer.
Du skal vide, hvad stress er, før du kan gøre noget ved det. Her er nogle grundlæggende træk:
Ordet »stress« kommer af latin og betyder "at stringere". At stramme - eller snøre - til. Det henviser til den situation, hvor en person føler sig trængt op i en krog, fordi omgivelserne presser på.
Stress har ikke bare en, men flere definitioner. Stress kan defineres som en belastningstilstand, som afhænger dels af belastningen (der kan komme fra omgivelserne eller fra individet selv), dels af den individuelle følsomhed og reaktionstilbøjelighed.
Stress er ikke et udtryk for hverken dovenskab eller en svag karakter
Stress kan ramme alle - og ofte når vi mindst venter det. De fleste mennesker har eller vil på et eller andet tidspunkt opleve stress. En femtedel af befolkningen har næsten dagligt symptomer på stress, hyppigst ufaglærte og kvinder (måske fordi kvinder i højere grad vedkender sig det end mænd).
Stress er ikke et udtryk for at have travlt. Man kan sagtens have travlt, uden at det fører til stress, og omvendt kan man sagtens være stresset uden at have travlt.
Stress - reaktionen er en hensigtsmæssig nedarvet beskyttelsesmekanisme, som sætter os i stand til at reagere på og imødegå en ydre trussel eller mulig skadepåvirkning samt klare en ekstra belastning.
Stress er ikke en sygdom men en psykofysiologisk reaktion, der sættes i gang, når du udsættes for belastning, krav og trusler.
Stress - reaktionen er som udgangspunkt en sund og hensigtsmæssig reaktion på stressorer(årsager til stress).
Stressreaktionen er den samme uanset om den skyldes støj, kulde, arbejdstempo, lange arbejdstider, forventningspres, uenigheder, uklare informationer etc.
Stress er ikke en folkesygdom, men de helbredsmæssige konsekvenser af langvarig skadelig stress er et stigende folkesundhedsproblem.
Stress opstår, når vi udsættes for pres, krav, forventninger eller belastninger, som overstiger de evner, ressourcer og muligheder, vi har for at løse situationen.
Stress omtales ofte som værende enten positiv eller negativ. I Stressforeningen bruger vi ikke disse betegnelser, vi skelner vi mellem - den hensigtsmæssige stressreaktion og den uhensigtsmæssige langvarige stresstilstand.
Stress kan være akut og kortvarig eller langvarig(kronisk). Der er vigtigt at skelne, da det især er den langvarige(kroniske) stress, der har konsekvenser for helbredet.
Langvarig stresspåvirkning øger risikoen for en række alvorlige helbredsproblemer - herunder fysiske og psykiske sygdomme - især åreforkalkning og blodpropper, forhøjet blodtryk, diabetes, migræne, psoriasis, misbrug, angst og depression.
Stress er farligt, hvis du befinder dig i en mere eller mindre permanent stress-tilstand, hvor kroppen altid er i alarmberedskab, fordi belastningerne bliver ved med at være store, og du aldrig har mulighed for eller giver dig selv lov til at slappe af og hvile.
Moderat og forbigående stress kan styrke immunforsvaret, men længerevarende stress svækker det og fører til et fald i antallet af infektionsbekæmpende blodceller og antistoffer. De biologiske mekanismer ved stress er i vidt omfang blevet klarlagt i de senere år. De omfatter komplicerede ændringer i hormoner (især stigning i kortisol) og signalsubstanser (især adrenalin, noradrenalin og serotonin).
De menneskelige og økonomiske omkostninger af stress er store. Sygedage, fysisk og psykisk lidelse, hospitalsophold, misbrug, pensionering. Stress kan ikke bare håndteres ved fif og smarte tricks. Det er en proces, der kræver en vedvarende indsats.
Konsekvenser af stress
Op mod hver fjerde dansker lider af stress, men ikke alle har voldsomme symptomer. Man kan have stress igennem flere år, hvor man ignorerer de tegn, der fortæller, at det går for stærkt i ens hverdag. Konsekvenserne af ubehandlet stress kan være alvorlige og kan i sidste ende medføre døden.
Stress øger risikoen for mange alvorlige sygdomme
Langvarig stress kan som nævnt føre til en decideret klinisk depression og nogle af de nævnte symptomer overlapper med symptomerne på depression. Derudover er der ved stress stor risiko for højt blodtryk , hvilket kan føre til alvorlige hjerte- og kredsløbssygdomme. Også stresshormonerne i sig selv øger risikoen for åreforkalkning, blodpropper og endog hjertesvigt. Migræne forværres også ved stress.
En stresset person er mere modtagelig for infektionssygdomme end normalt - inklusiv mavesår - og også alvorlige sygdomme som diabetes ( sukkersyge ) og måske cancer (kræft) ser ud til at forstærkes under stress. Det samme gælder kroniske lidelser som f.eks. leddegigt og psoriasis.
Også hjernen bliver påvirket og skrumper i visse områder, hvilket især går ud over hukommelse og indlæring. Den rette størrelse vender dog tilbage, når stresshormonniveauet igen falder, men efter længere tids stress ser hjernen ud til at skades permanent.
Et langt stressforløb kan også ende med et sammenbrud, som kan være voldsomt og næsten ligne en hjerneblødning eller en akut psykose. Personen kan f.eks. tale usammenhængende og være svær eller umulig at komme i kontakt med og være ude af stand til at foretage sig noget. Et sammenbrud kan dog også se anderledes ud med f.eks. voldsomme udbrud og bevægelser. I den akutte sammenbrudsfase kan personen også være så frustreret, at han eller hun ligefrem forsøger selvmord.
Behandling af stress
Det sværeste ved behandlingen af stress er netop at indse, at man er i farezonen for at blive rigtig syg af stress og gøre noget ved det, før det går galt. Det kræver, at man tager sig tid til at pleje sig selv og til at lytte til kroppens signaler, men netop tid er jo ofte det, man synes at mangle!
Har man nogle af de nævnte symptomer, og føler at man har en stresset hverdag, er det vigtigt at søge læge. Lægen bør først og fremmest udelukke, at der er noget andet i vejen, for alle stresssymptomer kan også være symptomer på andre sygdomme - nogen af dem alvorlige.
Selve behandlingen af stress bunder i virkeligheden i at udforske årsagen til stressen og derefter en omlægning af hverdagen og en ændring af ens prioriteringer. Det kan være både på arbejde, blandt venner, på hjemmefronten m.m., at den er gal, og det kræver ofte hjælp at indse præcis, hvor problemerne ligger. Det kan være hjælp fra en læge eller psykolog, psykoterapeut eller måske bare en god ven, som man kan snakke med.
Fysiske tegn på stress
Træthed.
Muskelspændinger og muskelsmerter især i nakke og ryg.
Hovedpine og migræne.
Åndedrætsbesvær (hyperventilation)
Hjertebanken.
Brystsmerter.
Svimmelhed.
Rysten på hænderne.
Øget svedproduktion
Appetitløshed.
Maveproblemer som smerter, forstoppelse, diarré, opkast, halsbrand osv.
Hyppig sygdom (med almindelige sygdomme som f.eks. forkølelse, bronchitis, halsbetændelse og urinvejsinfektioner).
Psykiske tegn på stress
Rastløshed og indre uro.
Søvnløshed.
Irritabilitet og utålmodighed.
Aggressivitet
Hukommelsesproblemer.
Koncentrationsbesvær.
Manglende sexlyst.
Manglende lyst til sociale aktiviteter med venner og familie.
Angst - uprovokeret eller som en overdrevet reaktion.
Lær dit stressmønster og dine symptomer at kende. Brug dit stressmønster og symptomer som advarselstegn og reager på symptomerne i tide.
Find ud af hvad der stresser dig, og hvad der giver dig glæde. Er det familien, arbejdet, økonomien eller fx dine krav og forventninger til dig selv. Overvej, om det er noget du bør, kan og vil ændre på. Kompenser på andre områder. Hvis det kniber på jobbet, så få det rart med familien eller omvendt.
Bed om hjælp Vær åben om de problemer du har og bed om hjælp.
Balance mellem arbejde, familie og fritidsliv Værn om og marker grænsen mellem dit arbejds- og privatliv.
Dyrk og styrk dit familiære og sociale liv Gode relationer forebygger stress. Hent støtte og energi i familien, hos venner og i dit øvrige netværk
Prioriteter - sig til og fra - og drop perfektionismen Vær realistisk. Afstem dit ambitions- og præstationsniveau i forhold til din aktuelle situation på arbejdet og i familien. Regn med og sæt tid af til uforudsete hændelser. Accepter at du ikke kan kontrollere alt, og du kan ikke gøre alle tilfredse.
Løs uløste konflikter - ellers har de med at styre dit liv
Få din nattesøvn Søvn er af afgørende betydning for vores sundhed og en vigtig faktor for at undgå stress.
Dyrk motion og spis sundt Sørg for at få rørt dig hver dag. Spring ikke måltiderne over. Spis sundt og varieret.
Få frisk luft og lys Naturen er en stor "healer" mod stress.
Hold pauser Sørg for at holde pauser dagen igennem både på jobbet, studiet eller derhjemme. Det øger effektiviteten og fører til færre ulykker og fejltagelser.
Hold fri og ferie Hold fri når du har fri. Lad være med at tage arbejde med hjem, heller ikke selvom arbejdet og opgaverne er spændende. Sluk arbejdstelefonen og læs og svar ikke på arbejdsmail når du har fri.
Afkobling Sæt tid af til restitution - fx alene og stilletid eller beskæftige dig med noget der giver dig positiv energi og glæde fx en hobby eller at lytte til musik. Overvej fx at lære meditation, visualisering yoga eller andre former for afspænding. Tænk på noget sjovt eller dejligt - Humor er en god anti stresser.
Hold igen med Dit forbrug af tobak, alkohol, kaffe, sukker og andre stimulanser. Stimulanser øger kroppens belastning og kan bla. påvirke søvnen.
Prøv at tænke positivt Bryd negative tankemønstre. Lad være med at tænke for meget over noget, der måske sker. Alt for mange gør sig bekymringer om en masse ting, der aldrig sker, eller som de ikke kan ændre på. Vi kan lære at ændre vores tanker, så de bliver mere realistiske og positive.
Hjælp andre Det nedsætter dit stressniveau at fjerne fokus fra dig selv.
Stress er et begreb uden entydig definition eller diagnose. Blandt forskere og andre fagfolk er der ikke enighed om en entydig definitionen af stress, men ifølge international stress-litteratur arbejdes der især ud fra tre definitioner:
Stress defineret som en tilstand i individet - for eksempel anspændthed, irritabilitet, uvished, ængstelse eller ophidselse.
Stress defineret som forhold i omgivelserne - for eksempel høje krav, tidspres, trusler, tab eller fare.
Stress defineret som relationen mellem forhold i omgivelserne og individet. Typisk taler man om, at kravene fra omgivelserne overstiger individets ressourcer.
Stress i tal...
Ca. 430.000 danskere - svarende til 10 - 12 % har stort set symptomer på alvorlig stress hver dag.
Op mod hver fjerde sygemelding i Danmark skyldes stress. Det svarer til 35.000 sygemeldte danskere hver dag.
Mellem 250.000 - 300.000 danskere lider alvorligt af stress.
Hvert år dør 1.400 som følge af arbejdsrelateret stress.
Lars Graagaard