Hej Søde, op med humøret. Det gælder om at se tingene fra den lyse side og være positiv, ikke?« . »Jo, selvfølgelig, smukke!«

Positiv psykologi er i og omkring os som aldrig før. Den gennemsyrer sms-sproget, vores måde at kommunikere på og være til i verden på. Boghandlernes hylder bugner af bøger om, hvordan vi lærer at tænke på en positiv og konstruktiv måde, der gør os lykkeligere.

Vi bliver bedt om at fremhæve vores styrker i ansøgninger og til jobsamtaler. I det hele taget er hovedpræmissen i den positive psykologi, at lykken er håndgribelig og et klart defineret mål i sig selv. 

Lykke er noget, man kan beslutte sig for. Men i USA, den positive psykologis hjemland, er et opgør i gang mod lige præcis den tankegang.

Bøger, som vender ryggen til lykken og sætter spørgsmålstegn ved instrumentaliseringen af det positive, er de nye sællerter. Efter en lang periode med positiv fremskridtspsykologi er pessimister og realister begyndt at sige fra.

- Måske har folk efterhånden opdaget, at de ikke ser tilværelsen helt så klart, hvis de kun bruger de positive briller. Måske har krisen fået os til at tænke os mere om, siger professor i Kommunikation og Psykologi ved Aalborg Universitet, Svend Brinkmann og understreger, at positiv psykologi langtfra kun er et fænomen, der huserer i auditorierne på hans universitet og på selvhjælpskurser.

- Den positive tankegang stammer fra USA og fremskridtspositivismen. Men den har sneget sig ind i dagligdagen hos os danskere på flere måder, for eksempel når vi går til forældremøder og bliver mødt af udtryk som »anerkendende pædagogik« og »ressourceorienteret tilgang.« Det er begreber, som moderne mennesker næsten ikke kan undgå at støde på, siger Svend Brinkmann og peger på MUS-samtalen på jobbet som et andet godt eksempel på positiv psykologi, som vi oplever i hverdagen.

- Vi kender efterhånden dramaturgien i en evalueringssamtale. Først kommer alt det positive, det, du er god til, og derefter bevæger samtalen sig videre til »udviklingsområderne.« Vi er så vant til forløbet, at vi venter på »bomben« og lukker ørerne for rosen. Vi ved instinktivt, at vi skal spidse ører, når chefen eller en anden kommer til de områder, hvor vi kan blive bedre. Dér kan vi lære noget, forklarer Svend Brinkmann.

Han har længe ventet på en modreaktion. Ifølge både ham og flere af hans kolleger er den anti-positive psykologi »endelig« på vej. Men hvad har sociologer, psykologer og fremtidsforskere imod, at vi ser det positive på disse breddegrader, hvor vi ellers står til en Munch- og Strindberg-overdosis?

- Der er intet galt med at være positiv, siger Svend Brinkmann og fremhæver ét område, hvor den positive psykologi overtrumfer det meste:

- Positiv psykologi er rigtig god i forhold til indlæring. Børn lærer hurtigere, når man bygger videre på deres ressourcer og på det, de er gode til i forvejen. Men derfra til at gøre positiv psykologi til en slags eviggyldig sandhed går en grænse, siger han.

Forfatter og psykolog Thomas Geuken fra Institut for Fremtidsforskning har beskæftiget sig med positiv psykologi inden for virksomhedsledelse og er grundlæggende enig med Svend Brinkmann.

- Det er ikke det glade budskab, der er noget galt med. Men hvis det bliver et egotrip, der står i skærende kontrast til verden omkring os, dur det ikke. I øvrigt er de færreste mennesker glade hele tiden, bl.a. derfor virker den positive psykologi unuanceret i forhold til den komplicerede konstruktion, som det menneskelige sind er, understreger han.

Efter Thomas Geukens opfattelse er der mange mennesker, der oplever, at de ikke passer ind i den lille snævre boks, der hedder »tænk positivt«. Efter hans mening er positiv tænkning slet ikke løsningen på personlige eller ledelsesmæssige problemer, sådan som mange tror. Faktisk tværtimod. Vi risikerer, at positiv tænkning giver anledning til vanskeligheder, mener han.

- Når man laver en idealkonstruktion og hele tiden fortæller en bestemt historie om sig selv, nemlig den positive, viser konstruktionen sig i 9 ud af 10 tilfælde ikke at passe med virkeligheden. Det fører til næste væsentlige problem, nemlig mennesker, der tænker: »Her går jeg omkring og er så positiv, og jeg vil alt det gode, men jeg opnår det ikke alligevel. Der må være noget, jeg gør forkert. Livet lykkes ikke for mig.« Sagt helt firkantet: I stedet for, at vi føler os succesrige og lykkelige, når vi vælger et positivt livssyn og opfatter livets vanskeligheder som »udfordringer«, ender vi med at føle os forkerte og mislykkede.

Svend Brinkmann mener oven i købet, at positiv tænkning – hvis den dækker over »forbudte« negative følelser – kan gøre os deprimerede og u-lykkelige.

- Den samlede besked er, at hvis du tænker på en bestemt måde, bliver du lykkelig. Det er uendelig naivt. For det første ved vi ikke engang rigtigt, hvad lykken er. For det andet kan man ikke fikse alting ved at styre sin hjerne i retning af at tænke noget bestemt, Hvis mennesker udelukkende var positive, og ikke også rummede følelser af skepsis og tvivl, ville vi næppe have udviklet os, påpeger Svend Brinkmann og kalder positiv psykologi en »rationalitets-illusion.«

- Det er naturligvis bekvemt at have en opskrift på, hvordan alt lykkes: »Du skal bare være positiv.« Men verden og tilværelsen adlyder ikke altid, og selv, hvis vi fik vores vilje, er det ikke engang sikkert, at vi ville være glade. For hvis lykken virkelig var alle de oplevelser, vi har så travlt med at fokusere på i dag – ­rejser, penge, prestige, stor familie og så videre – så var vi vel allerede blevet lykkelige alle sammen.

Ifølge Brinkmann viser undersøgelser, at deprimerede mennesker har større realitetssans end dem, der har ja-hatten på. Åbenbart gemmer der sig ironisk nok en stærk livskraft i tilværelsens mørke sider.

Nedture, kriser og sorg er en del af det samlede billede, siger Svend Brinkmann.

- Vi har brug for de negative følelser. De beskytter os, og de udtrykker følelser, der er mindst lige så afgørende for vores samlede psykiske sundhed som de positive følelser. Vrede er da i høj grad en legitim følelse, for eksempel når vi bliver krænkede. Sorg er på samme måde den eneste passende reaktion på oplevelser, der gør ondt. Hvis vi prøver at »knægte« de rå og negative følelser, vil de svare igen. Og du risikerer at få en depression og blive ulykkelig, hvilket netop var det, du prøvede at undgå til at begynde med. Vi jager nærmest lykken væk.

Man tør næsten ikke spørge af frygt for at skræmme lykken væk, men alligevel er det nærliggende at høre til Geukens og Brinkmanns fremtidsscenario.

For hvis den positive tænkning alligevel ikke som lovet kan føre til personlig lykke og hjælpe os ud af den økonomiske og værdimæssige krise, hvad kan så?

- Ja, det er jo det perspektiv, efterdønningerne af den positive psykologi lukker op for. Hvad gør mennesker lykkelige? spørger Svend Brinkmann.

Når det gælder den personlige lykke, mener han først og fremmest, at vi skal revurdere lykkebegrebet og brede det lidt ud.

- Den form for lykke, som den positive psykologi lægger op til, har det svage punkt, at den risikerer at blive utrolig egoistisk. Det handler om at skabe lykke for sig selv og om at udvikle egne potentialer til gavn for én selv. Hvis det i stedet, som det måske oprindeligt var meningen, gik ud på at udvikle de gode takter til fælles gavn, var den positive tankegang jo genial. For alt tyder på, at det, der virkelig batter, hvad lykke angår, netop er at hjælpe andre – og ikke for selv at få det godt.

Ifølge Brinkmann bliver vi ikke lykkelige af at rage til os, men af at dele. Desuden skal lykken næppe heller vurderes som en række højdepunkter, men den skal ses som en helhed.

- Aristoteles, en af filosofiens fædre, mente jo for eksempel ikke, at man kunne afgøre om en mand havde været lykkelig, før han var død. Og selv når manden var død, kunne hans lykkelige liv godt ende med at blive tolket som ulykkeligt, hvis det siden viste sig, at han voldte skade for andre generationer, siger han.

Et sidste råd fra Brinkmann til dem, der gerne vil være lykkelige på den lange bane:

- Faktisk ville vi måske blive lykkeligere, hvis vi holdt op med at jage lykken og accepterede livet, som det er. På godt og ondt. I disse terapeutiske tider, hvor man går i terapi for at løse problemer og blive lykkelig, kan jeg ikke lade være med at tænke på psykoanalysens fader, Sigmund Freud, der mente, at lidelsen er uundgåelig. Det eneste, du kan få ud af mange års psykoanalyse, er ifølge ham at slippe den neurotiske lidelse, og bare blive et normalt lidende menneske, mener Brinkmann.

- Den positive psykologi kommer til kort i livets store spørgsmål: Vi kan ikke alt, og vi skal dø på et tidspunkt. Der er grænser for vores udfoldelse, hvilket kan være meget angstfremkaldende at forholde sig til. Men det er jo uundgåeligt og bare et faktum, at vi er dødelige, og at der er grænser for vores formåen. Men grænser er slet ikke en dårlig ting set i et psykologisk perspektiv. Tværtimod repræsenterer de en orienteringssans i vores tilværelse, som vi risikerer at miste, hvis vi bilder os ind, at vi ved at styre vores tanker kan styre verden på nærmest guddommelig vis.

Efter Thomas Geukens mening er der i de senere år sket en sammensmeltning af den positive psykologi og en spirende forbrugerspiritualitet, så der er en religiøs undertone.

- Det er der muligvis ikke noget galt med, bortset fra, at der mangler et væsentligt aspekt: Næstekærligheden. Man kan ikke kalde positiv psykologi en religion, men det er et tanke- og værdisæt med stor indflydelse på vores hverdag og måde at omgås hinanden på. Men modsat religionerne, som jo handler om, hvad der er godt for menigheden, er det her et stort egotrip: »Jeg går efter mit eget lykkeindeks«. Derved fraskriver man sig et alvorligt samfundsansvar, understreger Thomas Geuken. Ifølge ham og Brinkmann kan vi forvente et væsentligt skift i tankesæt, når timeglasset for den positive psykologi lige om lidt rinder ud.

Ifølge Svend Brinkmann er det et farvel til Anden Verdenskrigs-æraen og alt-kan-lade-sig-gøre-tanken.

 - Det er ikke tilfældigt, at den positive psykologi er den ene psykologiske teori, amerikanerne er kommet op med. Det giver god mening. For i bund og grund handler den positive psykologi om det gode mod det onde, positivt over for negativt, siger Svend Brinkmann og hans bud på, hvad der kommer efter den positive psykologi er: Realisme. Thomas Geuken hælder til en ny oplysningstid, for hvad han kalder det »globale« borgerskab.

- Den positive psykologi minder på mange måder om barokken, hvor alt skulle ligne noget andet, end det reelt var, én stor iscenesættelse og tomme kalorier. Efter det kom oplysningstidens filosofiske og naturvidenskabelige ideer. Det glæder jeg mig til, at vi får igen, siger Thomas Geuken.

 

Kilde: Berlingske, Christina Bølling. 30. november 2012