Vi moderne mennesker bruger efterhånden så meget tid på at passe den travle hverdag, at evnen til empati langsomt forsvinder, og andres følelser og behov bliver skubbet til side. Genkender du billedet? Så læs med her, og bliv klogere på din egen evne til indlevelse.

 

Du knokler gennem arbejdsdagen, drøner af sted for at hente børn, spurter videre til gymnastik. Bagefter det daglige indkøb med sultne børn på slæb, alt imens din iPhone kimer i lommen. Det er chefen:"har du lige et øjeblik?" Det moderne menneske lever i stigende grad under konstant stress, og det giver os ikke bare trykken for brystet og flere sygedage. Det gør os også mindre følsomme og forstående over for andre mennesker. Sådan lyder konklusionen i en ny bog: "Empati - det, der holder verden sammen".

 

"Alle ved jo, at det er lettere at møde andre med et smil eller imødekommenhed, når man er afslappet, end når man er stresset  og tænker på de hundrede ting, man skal nå," siger Helle Jensen. Hun er psykolog og medforfatter til bogen, der er skrevet sammen med blandt andre familieterapeuten Jesper Juul og forfatteren Peter Høeg. Ifølge bogen har vores empatiske evner faktisk sværerer kår end nogensinde på grund af den stress, vi er udsat for.

 

"Vi skal forholde os til rigtig mange ting i dag. Det betyder, at vores nervesystem er i et konstant alarmberedskab," fortæller Helle Jensen. Den stigende stress bunder ifølge forfatterne ikke bare i, at vi har fart på i dagligdagen. Den skyldes llige så meget, at vi er blevet globale og skal forholde os til utrolige mange mennesker. Mens man tidligere skulle forholde sig til et vist antal personer i den landsby, man boede i, påvirker vores handlinger i dag mennesker på den anden siden af jordkloden. "Og når der er så meget at forholde sig til udadtil, kræver det, at vi har en god kontakt til os selv indadtil," siger Helle Jensen.

 

En Generation af "Se mig"

En af hovedpointerne for Helle Jensen og de andre forfattere af bogen er netop, at man skal have kontakt til sig selv, inden man kan udvise venlighed og forståelse over for andre. "Vi har i mange år troet, at et barn med adfrædsvanskeligheder bare skulle lære at opføre sig ordentligt over for andre. Men nu ved vi jo, at barnet slet ikke kan det, hvis ikke det først er i kontakt med sig selv," forklarer Helle Jensen. Det hænger sammen med, at barnet skal være i stand til at mærke, hvordan det er for barnet selv, hvis andre for eksempel opfører sig dårlligt over for det. Først når barnet kan mærke det, kan det lære at forstå andres følelser og derefter lære at opføre sig ordentligt over for dem. Men hvordan gør vi så det? Kommer i kontakt med os selv?

 

Det handler ifølge Helle Jensen om at komme ned i gear. For først når vi er afslappede, kan vi mærke, hvordan vi virkelig har det. "Alle mennesker, både voksne og børn, har brug for gearskifte i løbeet af en dag. Øjeblikke, hvor man gearer helt ned og kommer i ro," siger psykologen. Som bevis på det nævner Helle Jensen yoga og meditation, som hun mener, er blevet populært, netop fordi nogle mennesker godt er klar over, at de presser sig selv for hårdt, og at de trænger til at geare ned og slappe af.

 

Helle Jensen har som psykolog og familieterapeut arbejdet med familier og børn i mange år, og hun oplever, at både børn og voksne i dag mangler selvberoenhed - altså evnen til at kunne hvile i sig selv. Det resulterer i, at mange er rastløse og i gang hele tiden. Og endnu værre så resulterer det i en usikkerhed, hvor de hele tiden fokuserer på, hvad andre mennesker synes om dem og tænker om dem. "Den usikkerhed medfører, at man hele tiden søger opmærksomhed - både voksne og børn, der konstant siger: "Se mig, hør mig!", fortæller Helle Jensen

 

Faste værdier er fortid

En af årsagerne til vores usikkerhed er, at vi som samfund ikke har de samme faste værdier, som man have for nogle årtier siden. I dag skal hver familie derimod finde ud af, hvilke værdier de vil have. Mange famler og søger efter det, der passer lige netop til dem og deres familie. I børnefamilier går mange forældre for eksempel utroligt meget op i, præcis hvilke pædagogiske proncipper de vil opdrage deres børn efter. Men det kan ifølge Helle Jensen ofte få den konsekvens, at forældrene mister deres øgthed og autenticitet over for børnene, fordi forældrene atid reagere på en overpædagogisk og korrekt måde.

 

"Det betyder, at barnet kommer til at savne en ægte reaktion og ikke mindst tydelighed fra forældrene. At reagere pædagogiskkorrekt er at præsentere sine børn for en glasurudgave af virkeligheden," siger Helle Jensen. Og den glasurudgave gør barnet en bjørnetjeneste. Børn lærer nemmelig af det, de ser omkring sig. Så hvis et barn slår ud efter sin mor, skal hun ikke komme med 10 spørgsmål til barnets opførelse eller en masse forklaringer. I stedet bør hun sig: "Av, det gjorde ondt. Det vil jeg ikke have," For kun på den måde for barnet den reaktion, der svarer til det, barnet har gjort. Og kun på den måde lærer barnet, at dets handling gjorde ondt. På den måde opøves barnets empati.

 

Vi er overfladiske

Hvis ikke vi øver os i at have kontakt til os selv og træner vores empati over for andre, ender både samfundet og vores relationer til hinanden med at blive overfladiske og uden medfølelse.

"Det kommer meget let til at handle om at se ud på en bestemt måde, at have den rigtige vægt at have det rigtige tøj. Hvorimod mennesker, der hviler mere i sig selv, ofte ikke går helt så meget op i, om man har det nyeste tøj på eller vejer et bestemt antal kilo," Siger Helle Jensen: "på samme måde bliver vi defineret ud fra, hvad vi kan præstere og ikke ud fra hvem vi er."

En anden konsekvens er ifølge Helle Jensen, at mange mennesker i nutidens samfund har en stor potion selvtillid, hvorimod de mangler selvfølelse. Af samme årsag går folk lettere ned, hvis der er noget, der går dårlligt eller går dem imod, Hvis de ikke lever op til deres egne forventninger.

"Jeg høre for eksempel om dygtige unge piger, som klarer sig godt i skolen og får lutter 12-taller, men som forlader skriftlige eksamer, fordi presset bliver for stort. De er simpelthen så bange for at fejle, at de går og så prøver igen til en sygeeksamen. Det viser, hvor lidt kontakt de har med deres følelser. Når de får de naturlige følelser op til en eksamen, "klarer jeg det eller ej?", kan de ikke forholde sig til dem. Det har de ganske enkelt ikke lært. Og så bliver deres følelser til angst i stedet for," forklarer Helle Jensen.

 

Træn Empatien

Heldigvis er der meget vi kan gøre for både at komme i bedre kontakt med os selv og udvise større empati over for andre mennesker. En af Helle Jensen og de andre forfatteres hovedpointer er nemlig, at både selvberoenhed og empati er medfødt. "Se bare på et lille spædbarn, som er så afslappet og roligt," siger Helle Jensen, Imidlertid misligholder mange mennesker begge evner op gennem barndommen og voksenlivet, men ved hjælp af enkelte øvelser kan evnerne trænes op igen.

"En rigtig god idé er at lægge nogle pauser ind i løbeet af dagen. Nogle stunder, hvor vi bare er med os selv, hinanden og vores børn," siger Helle Jensen

Kilde: Magasinet Lime, Nanna Bay, Juni 2012

 

Derfor mangler de unge empati

Undersøgelser viser, at empatien blandt unge er dalet voldsomt de seneste 30 år. Det er ikke kun i Danmark, at det knibermed empatien. For nylig dokumenterede en amerikansk undersøgelse, at unviversitsstuderende i dag er 40 procent mindre empatiske end studerende for 30 år siden. Det resultat bygger på undersøgelser af i alt 14.000 universitetsstuderende. For eksempel er studerende i dag i mindre grad enige i erklæringer som "nogle gangge prøver jeg at forstå mine venner bedre ved at se tingene fra deres perspektiv" eller "jeg bekymrer mig ofte for mennesker der er dårligere stilllet end mig".

Som grund nævner de amerikanske forskere, at nutidens unge er mere selvcentreret og individualistiske end tidligere, hvilket fører til en devaluering af andre mennesker.

Empatien har ændre sig

Ifølge Sven Mørch, der er psykolog og specialist i ungeforskning på Københavns universitet, gør samme tendens sig til dels gældende for danske unge. "I dag er unge i stigende grad selv ansvarlige for deres handlinger og for at løse deres problemer. De skal selv finde ud af, hvilken kæreste og uddnannelse de vil have, og hvilket forhold de vil have til deres forældre. Det betyder, at de automatisk lærer at sætte sig selv i centrum, og det forklarer, hvorfor deres empati har forandret sig," siger Sven Mørch.

"Men fordi de selv skal finde ud af så mange ting, har de mere end nogensinde brug for deres netværk og venner. Der er altså en dobbelthed. På den ene side er de meget interesserede i, hvad dere venner synes, og på den anden side mister de interessen for andre, der ikke er en del af deres netværk. Så de blliver måske mere empatiske over for dere venner, men mindre empatiske over for dem, de ikke kender så godt," siger Sven Mørch

Kilde: University of Michigan, News Service, (magasinet Lime, juni 2012)